top of page

Sådan overvinder du de 5 største forhindringer

Dette opslag handler om at komme godt i gang med clear aligners.

Indholdet kan også inspirere de kolleger, der ikke vil arbejde med ortodonti. Indholdet er skrevet med fokus på, at holde hovedet koldt og fokusere på elementer, der giver klinikken værdi.


Når vi har besluttet os for at implementere clear aligners, som en del af vores behandlingstilbud til vores patienter, står vi overfor 5 forhindringer. Heraf er 2 relativt overskuelige og 3 meget store udfordringer.


I dette opslag beskriver jeg de 5 forhindringer og måder du kan overvinde dem på. Der er ikke kun en enkelt vej, men flere. Når du har læst opslaget her, vil du være i stand til at vælge mellem flere forskellige måder, at komme forbi de 5 forhindringer.

Guiden er baseret på observationer fra over 1500 tandklinikker i 15 forskellige lande.


Kvinde træder over et hegn

Forudsætninger

Der knytter sig en række udfordringer til behandling med clear aligners.

Det er vigtigt først og fremmest, at gøre sig klart, at der principielt ikke er forskel på om det er det ene eller det andet aligner system du anvender. Så længe du er i stand til at stille de korrekte diagnoser, ved hvad du ønsker at opnå så du kan udarbejde en optimal behandlingsplan og har styr på de ortodontiske principper, samt ved hvilke udfordringer der knytter sig til anvendelsen af det ortodontiske apparatur du har valgt at arbejde med.


Når jeg beskriver clear aligners som et stykke ortodontisk apparatur, er det fordi industrien generelt har haft et ønske om, at få det til at se ud som om aligners er et mere sikkert valg end fast apparatur. Det er det ikke!


Respekt for materialevalget

Clear aligners kan i princippet det samme som fuldt fast apparatur og bør behandles med samme respekt som fast apparatur. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at gøre sig klart, at en del af de patienter vi ser, der KAN behandles med clear aligners, ikke skal behandles i almen praksis, men henvises til en ortodontist. Det kan selvsagt være vanskeligt, at vurdere hvilke patienter, der skal henvises og hvilke man selv kan behandle. En del af løsningen har jeg beskrevet i dette opslag om clear aligners i almen praksis.


Selvom clear aligners skal opfattes som et redskab på lige fod med fuldt fast apparatur, findes der veje til at gøre det nemmere og mere sikkert, at behandle patienter med clear aligners i almen praksis. Hvordan du gør det, har jeg skrevet om her.


Vil du vide mere om alt det vi ikke lærte på tandlægeskolen (Klinikoptimering, patientkommunikation, branding & marketing)? Så følg os på facebook.


De 5 største forhindringer

Når du skal til at starte med at arbejde med clear aligners, er det godt at have et overblik over de udfordringer du kommer til at stå overfor, FØR du går igang.


Herunder har jeg listet de 5 største udfordringer op.

  • Visualisering af det ønskede slutresultat

  • Patient kommunikation & behandlingsaccept

  • Den ortodontiske behandlingsplan

  • Modificering af det digitale setup

  • Den kliniske håndtering

Herunder følger en beskrivelse af de enkelte forhindringer og hvordan du kan håndtere dem.


Visualisering af det ønskede slutresultat

Dette ligger indenfor de fleste tandlægers komfort zone.

Reelt er det et spørgsmål om, at vi udarbejder en helhedsorienteret behandlingsplan. Når vi sender en patient til en ortodontist, er det som regel med en ide om hvordan vi ønsker at behandle patienten færdigt efter orto. Den samme øvelse skal vi "bare" gøre, når vi selv behandler patienterne ortodontisk. Så her er det forholdsvist nemt, at implementere clear aligners.

Hatt KaVo articulator with mounted models of waxup of anterior front teeth

De fleste patienter, der får rettet tænderne, har et behov for en eller anden form for restorativ behandling efter deres orto forløb. Desuden er det et godt tidspunkt, at præsentere patienterne for alt det andet, der evt. bør laves, for at patienten opnår en optimal oral sundhed.


Eksempel:

Jeg foretrækker at rette fortænderne op så margo gingiva bliver linet optimalt op. Herefter kan jeg så korrigere incisalkanterne og/eller formen på tænderne, så jeg opnår en optimal funktion og æstetik. Desuden vil jeg altid præsentere al behov for fast protetik i forbindelse med en alignerbehandling. Men det hører til under den næste udfordring.


Patient kommunikation & behandlingsaccept

Både når det kommer til simple og komplekse behandlinger, har de fleste tandlæger udfordringer med, at præsentere behandlingerne på en måde, så patienterne får lyst til at investere i optimal oral sundhed.


Dels er patientkommunikation ikke en del af pensum på tandlægeskolerne, dels er patientkommunikation et tabubelagt tema blandt tandlæger generelt.

Hvis det var super nemt, at få patienter til at acceptere kompleks behandling, ville alle allerede gøre det. Her skal der sættes ind med efteruddannelse, hvis clear aligners skal implementeres succesfuldt. Der findes kun ganske få tilbud om efteruddannelse, der faktisk kan bruges direkte i praksis. Hos AlignerService finder du mit bud på anvendelig efteruddannelse i patientkommunikation.


Den ortodontiske behandlingsplan

Her begynder det at blive udfordrende for de fleste.

Som jeg har skrevet i de sidste 2 blogopslag, er der en årsag til, at det tager 3 år oveni vores basisuddannelse, at blive ortodontist. Det er naivt at tro, at man på et weekendkursus eller 2 kan tilegne sig den viden der skal til, for at kunne udføre avancerede ortodontiske behandlinger.


Valg af patienter

De fleste tandlæger, der vil starte med at behandle patienter med clear aligners, efterspørger retningslinjer for case selection, så de kan udvælge de simple behandlinger. Udfordringen er bare, at der ikke kan gives en sådan guideline. Man kan godt få nogle meget generelle guidelines, men der vil altid være afvigelser. Ligesom biologien kan gøre en behandling, der ser simpel ud, vanskelig.

Det kræver erfaring fra et sted mellem 200-500 clear aligner behandlinger, som man selv har stået for, før man har et godt overblik. Det tager tid og koster en del (tid til planlægning og ekstra stoletid)


Få adgang til det nyeste indhold på bloggen. Tilmeld dig - det er nemt og gratis. Tryk på "login" i øverste højre hjørne og følg anvisningen. Så modtager du en email notifikation en gang om ugen, når vi poster nyt indhold.


Behandlingsplanen

De fleste alment praktiserende tandlæger har ikke et problem med at lægge en helhedsorienteret behandlingsplan. Det er ligesom grundstenen i vores uddannelse og en af de få discipliner, som vi aldrig kommer til at kunne delegere.

Papir, blyanter og tusch ligger klar til plan

Når det kommer til den ortodontiske behandlingsplan, har vi dog ikke ret mange forudsætninger for at kunne skabe en behandlingsplan, der både er:

  • Biologisk forsvarlig

  • Realistisk

  • Klinisk forudsigelig

Når man ser planerne i alignerproducenternes software, forledes man til at tro, at alt kan lade sig gøre... Det kan det også - men kun på computerskærmen!


For at lægge en behandlingsplan, der kan leve op til de 3 forudsætninger jeg lige har listet op, kræver det, at vi har virkeligt godt styr på de ortodontiske principper. Er vores viden om orto bare en smule rusten, har vi ikke særligt gode forudsætninger for at opnå succes.


(Obs. Det kræver meget mere end viden om at placere attachments/engagers eller timing af IPR, at kunne lægge en ordentlig ortodontisk behandlingsplan)


Modificering af det digitale setup

Jeg har skrevet og sagt det mange gange før.

Den plan, der visualiseres af aligner-producenternes software, bør ALDRIG tages for gode varer. Det er en computer-VISUALISERING. Alt kan lade sig gøre på en computerskærm... ALT. Men fordi noget kan lade sig gøre på en skærm, betyder det ikke, at det kan lade sig gøre i virkeligheden.


95% af alle digitale setups skal modificeres for enten at give biologisk forsvarlige-, realistiske- eller klinisk forudsigelige behandlingsresultater.


Husk på at alle digitale planer udformes af enten kunstig intelligens eller en tekniker uden dental baggrund. (Jeg ved der findes virksomheder, som reklamerer med, at de har sydamerikanske ortodontister der kontrollerer deres setups. Vi har set adskillige digitale planer fra disse virksomheder og kan konstatere, at kvaliteten af deres setups ikke adskiller sig fra de andre virksomheder)

Kvinde tager sig frustreret til hovedet mens hun kigger på en computerskærm

Det er sjældent at almene tandlæger er i stand til at modificere deres setups efter gylden standard. Der findes mange ortodontister, som heller ikke har styr på denne del af behandlingen med clear aligners (Fordi kraftpåvirkningen af tænderne med clear aligners opfører sig anderledes end fast apparatur, hvorfor nogle bevægelser kræver mere eller mindre tid med det ene system i fht. det andet)


Hvis man ikke føler sig skarp til denne disciplin, er det bedst at delegere den til en samarbejdspartner, der kan gøre det for en. I sidste ende vil det spare tandlægen for adskillige timers ekstra tid ved tandlægestolen og computeren.


Den kliniske håndtering

Her er vi igen på hjemmebane. Det handler om bonding af attachements/engagers til emalje. Udlevering af aftageligt apparatur og instruktion i brug og hygiejne. Emaljeplastik, kliniske fotos, IO scan/aftryk, osv.


Det kan godt være de enkelte procedurer kræver forklaring, instruktion og hands-on træning. Men de minder om det vi laver i forvejen og ligger derfor indenfor almindelige tandlægers komfort zone. Det gør det relativt nemt, at tillære sig og implementere i klinikken.


Ønsker du en klinisk tryg måde at anvende clear aligners i din klinik? Så meld dig til kurset: smart start med ClearCorrect. Du kan læse mere og tilmelde dig her: https://da.alignerservice.com/workshops


Gør det nemt for dig selv

Frem for at forsøge at blive en mester før man begynder at arbejde med clear aligners. Kan det anbefales, at vurdere hvilke af de nedenstående forhindringer, som man er tryg ved, hvilke der kræver let eller omfattende efteruddannelse.


Med et overblik over behovet for ekstra ressourcer, kan man begynde at vurdere, hvad der giver mening at arbejde med i den enkelte klinik.

De fleste tandlæger vil typisk opleve, at de forhindringer, jeg har markeret med rød, ligger udenfor komfort zonen og kræver relativt omfattende uddannelse og træning.

  • Visualisering af det ønskede slutresultat

  • Patient kommunikation & behandlingsaccept

  • Den ortodontiske behandlingsplan

  • Modificering af det digitale setup

  • Den kliniske håndtering

Min anbefaling er, at man starter med at dygtiggøre sig i at lægge helhedsorienterede restorative behandlingsplaner, hvor der defineres ønsker til en ideel positionering af tænder i tandbuen. Dernæst at få styr på den kliniske håndtering af clear aligner behandlingsforløbet. FØR man begynder at dygtiggøre sig i de røde discipliner.


Mit bedste råd:

Mennekser er fabelagtigt dygtige til konstant at overvurdere egne evner.

Vi tror vi kan nå meget mere på meget kortere tid, end vi reelt kan. Når vi fejler har vi alle mulige undskyldninger for, hvorfor det var ok.

Gør det nu lidt nemt for dig selv.

Sæt barren lavere.

Vær mindre ambitiøs og accepter, at det tager meget længere tid, at lære- og implementere ny viden.

Sæt skriftlige mål.

Del dine mål med nogen, der kan holde dig ansvarlig.

Lav en skriftlig plan mens du er top motiveret og hold dig til planen når alternativer til træning frister.

Følger du dette råd vil du opleve, at du opnår langt flere mål og opretholder motivationen på vejen til målet.

Har du behov for en sparringspartner på vejen, er du altid velkommen til at kontakte mig (Du finder mine kontakt data nederst på siden her)


Ledelsesmæssige overvejelser

Da der er behov for en del ressourcer, for at opnå alle nødvendige kompetencer, bør man blandt andet overveje:

  1. Hvor lang tid vil det tage og hvad vil det koste, at opnå alle de nødvendige kompetencer?

  2. Kan det lade sig gøre, at komme nemmere omkring forhindringerne ved at delegere opgaverne til nogen, der har forstand på at løse dem? (Hvilke muligheder findes og hvilke passer til mig og mine ønsker)

  3. Hvad vil det koste og hvad vil jeg få ud af, at delegere opgaver til andre?

  4. Vil jeg være ortodontist? Eller alment praktiserende tandlæge, der bruger clear aligners, som et værktøj til at opnå bedre restorative behandlingsresultater?

  5. Skal det være en overskudsgivende forretning for mig, at udføre clear aligner behandlinger? Eller vil jeg acceptere, at behandlingerne giver underskud, mens jeg har det sjovt med at udføre behandlingerne selv?

Alle ledere bør tage sig tiden til, at gøre sig overvejelser som disse. Når man får et overblik over opgaverne, der skal løses og sammenligner ressourceforbruget og outputtet ved de forskellige løsningsmodeller man kommer frem til. Bliver det nemmere at træffe beslutninger, der er til glæde og gavn for både patienter, klinikkens ansatte og klinikejeren selv.


Mere om ledelse, salg og marketing

Følg med på bloggen og udgå at gå glip af indhold, der kan bruges i din klinik.

Meld dig til bloggen.

Det er nemt.

Klik på "login" i øverste højre hjørne.

Følg anvisningen.

Så modtager du en email med et link til det nyeste blogopslag når vi poster nyt indhold.


Tandlæge Jesper Hatt med blazer og hvid skjorte

Jeg håber vi ses i det næste opslag


Mange venlige hilsner

Tandlæge

Jesper Hatt




T: +41 78 268 00 78


Relaterede indlæg

Se alle
bottom of page