top of page

Sådan overvinder du de 5 største forhindringer

Dette opslag handler om at komme godt i gang med clear aligners.

Indholdet kan også inspirere de kolleger, der ikke vil arbejde med ortodonti. Indholdet er skrevet med fokus på, at holde hovedet koldt og fokusere på elementer, der giver klinikken værdi.


Når vi har besluttet os for at implementere clear aligners, som en del af vores behandlingstilbud til vores patienter, står vi overfor 5 forhindringer. Heraf er 2 relativt overskuelige og 3 meget store udfordringer.


I dette opslag beskriver jeg de 5 forhindringer og måder du kan overvinde dem på. Der er ikke kun en enkelt vej, men flere. Når du har læst opslaget her, vil du være i stand til at vælge mellem flere forskellige måder, at komme forbi de 5 forhindringer.

Guiden er baseret på observationer fra over 1500 tandklinikker i 15 forskellige lande.


Kvinde træder over et hegn

Forudsætninger

Der knytter sig en række udfordringer til behandling med clear aligners.

Det er vigtigt først og fremmest, at gøre sig klart, at der principielt ikke er forskel på om det er det ene eller det andet aligner system du anvender. Så længe du er i stand til at stille de korrekte diagnoser, ved hvad du ønsker at opnå så du kan udarbejde en optimal behandlingsplan og har styr på de ortodontiske principper, samt ved hvilke udfordringer der knytter sig til anvendelsen af det ortodontiske apparatur du har valgt at arbejde med.


Når jeg beskriver clear aligners som et stykke ortodontisk apparatur, er det fordi industrien generelt har haft et ønske om, at få det til at se ud som om aligners er et mere sikkert valg end fast apparatur. Det er det ikke!


Respekt for materialevalget

Clear aligners kan i princippet det samme som fuldt fast apparatur og bør behandles med samme respekt som fast apparatur. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at gøre sig klart, at en del af de patienter vi ser, der KAN behandles med clear aligners, ikke skal behandles i almen praksis, men henvises til en ortodontist. Det kan selvsagt være vanskeligt, at vurdere hvilke patienter, der skal henvises og hvilke man selv kan behandle. En del af løsningen har jeg beskrevet i dette opslag om clear aligners i almen praksis.


Selvom clear aligners skal opfattes som et redskab på lige fod med fuldt fast apparatur, findes der veje til at gøre det nemmere og mere sikkert, at behandle patienter med clear aligners i almen praksis. Hvordan du gør det, har jeg skrevet om her.


Vil du vide mere om alt det vi ikke lærte på tandlægeskolen (Klinikoptimering, patientkommunikation, branding & marketing)? Så følg os på facebook.


De 5 største forhindringer

Når du skal til at starte med at arbejde med clear aligners, er det godt at have et overblik over de udfordringer du kommer til at stå overfor, FØR du går igang.


Herunder har jeg listet de 5 største udfordringer op.

  • Visualisering af det ønskede slutresultat

  • Patient kommunikation & behandlingsaccept

  • Den ortodontiske behandlingsplan

  • Modificering af det digitale setup