Bare fordi man arbejder med et alignersystem, der har en masse begrænsinger indbygget, betyder det ikke, at man undgår at udføre fejlbehandlinger - tværtimod!
Det lyder så godt, men er ret skidt.
Det handler om de begrænsninger, som flere aligner virksomheder lægger ind i deres software.
Undgå fejlbehandlinger
Tanken bag begrænsningerne virker god nok.
Det handler om, at give alment praktiserende tandlæger et indtryk af, at de ikke kan komme til at udføre en fejlbehandling. Ved at indføre en række begrænsinger på bevægelserne der kan planlægges og udføres med aligner systemet, er tanken, at de tandlæger, der bruger systemet, har vanskeligere ved at gøre noget forkert.
Der er bare en række udfordringer.
For det første er det ikke muligt at udføre en behandling, uden at påvirke alle tænder, der er dækket af aligneren.
For det andet medfører enhver begrænsning af tandbevægelser en potentiel dominoeffekt, der øger risikoen for kompromisser, der stik mod begrænsningernes hensigt, medfører en fejlbehandling af patienterne.
Spørg dig selv: "Hvem har størst fordel af begrænsingerne?"
Patienten?
Tandlægen?
Industrien, der ønsker at sælge flere behandlinger?
Manglende overblik
For det tredje har vi erfaret, at mange begrænsninger indføres af medarbejdere i industrien uden dental baggrund. Personer med forstand på data og algoritmer, har ofte en tendens til at se ortodontisk behandling som en behandling, hvor der kan udformes en algoritme, som sikrer en optimal behandling hver gang. Hos AlignerService bliver vi derfor hyppigt spurgt af forskellige alignerproducenter, om ikke vi kan angive en række parametre, som kan begrænse alignersoftware på en måde så alignerbehandlingerne altid er indenfor nogle sikre rammer.
Til det er der kun ét kvalificeret svar: "Jo! Har man behov for begrænsninger skal man undlade at udføre behandling!" Behovet for begrænsninger er nemlig et udtryk for manglende viden om ortodonti.
Begrænsninger i tandbevægelserne medfører næsten altid (i 90-95% af alle behandlinger) så store kompromisser, at der er en reel risiko for, at det går ud over tandsundheden eller resulterer i en decideret fejlbehandling.
Når specialtandlæger giver udtryk for modstand mod alignerbehandlinger, er det ikke fordi behandlingsformen er dårlig. Det er fordi en stor del af de alment praktiserende tandlæger, der anvender systemerne, ikke har et overblik over det de laver. De er ubevidst inkompetente eller i værste fald bevidst inkompetente.
Problem nr. 1 - kraftfordeling
Når vi behandler patienter ortodontisk påvirker vi alle tænderne i munden. Også selvom vi for eksempel begrænser systemet til kun at kunne flytte de forreste 8-10 tænder. Dette pga. Newtons tredje lov, der beskriver hvordan en kraft i én retning, vil medføre en ligeså stor kraft i den modsatte retning.
Et meget forsimplet eksempel
Når vi flytter de forreste 8 tænder, hos en patient med et fuldt tandsæt, ser vi typisk ikke en klinisk ændring i molarernes position. Dette det fordi forankringen af disse tænder i knoglen samlet er så stor og spredt over så stort et rodareal, at kraftpåvirkningen ikke kommer til udtryk klinisk. Det betyder ikke, at tænderne ikke påføres en kraft. Kraften fordeles bare over et større areal end hos de tænder der flyttes.
Det betyder, at man som behandler ALTID skal være opmærksom på kraftfordelingen, når man flytter tænder ortodontisk. Har man ikke et overblik over kraftfordelingen og hvordan man skal arbejde med den, bør man overveje at få hjælp til sin behandlingsplanlægning.
Problem nr. 2 - kompromisserne
Forestil dig, at du har en patient med ekstrem crowding af underkæbe fronten. Du (typisk patienten) ønsker kun, at rette tænderne i underkæben og ikke gøre noget ved overkæben. På denne måde har du indført en række forholdsvist store begrænsninger i hvordan du kan flytte underkæbetænderne.
Overkæben og underkæben skal passe sammen. Når vi kun retter tænderne i den ene kæbehalvdel, sætter den nogle meget kraftige begrænsninger for, hvordan vi kan flytte på tænderne i den kæbehalvdel vi ønsker at korrigere, uden at det går ud over okklusionen.
Forsøger man sig alligevel, vil det ofte komme til udtryk i en voldsom stor mængde IPR. Vel at mærke i et omfang, der ville kunne reduceres væsentligt, hvis man flyttede tænderne i både over- og underkæbe.
IPR
På samme måde som jeg har forsøgt at illustrere i eksemplet hvor vi kun behandler den ene kæbe, vil begrænsninger i et alignersystem medføre en række utilsigtede konsekvenser, som de færreste brugere er bevidste om.
Eksempel
I en malokklusion ser vi typisk, at molarerne er roterede. Ved at rotere molarerne på plads, opnår vi mange millimeters plads. Begrænser man alignersystemet så man ikke kan bevæge molarerne, vil man derfor øge behovet for IPR.
Man ændrer derved ikke ved malokklusionen, samtidig med at man sliber emajle væk uden grund.
Ekspansion
Her ser vi ofte en begrænsning baseret på frygten for at flytte tænderne ud gennem den faciale knogle - en velbegrundet frygt, som dog ikke nødvendigvis minimeres ved disse begrænsninger.
Mange begrænsninger medfører desuden, at man ikke er i stand til at ekspandere nok, selvom der er plads nok til det. Dette vil igen medføre et større behov for IPR, for at få et nogenlunde tilfredsstillende slutresultat, ligesom det kan forhindre behandleren i, at ophæve malokklusionen. Desuden kan det medføre utilfredsstillende æstetiske resultater, da man ikke kan flytte tænderne ud i en hensigtsmæssig position.
Rotationer
Vi oplever ofte tandlæger, der spørger om det er ok, at lave et kompromis, når deres patienter har behov for at rotere tænder mere end begrænsningerne i deres alignersystem tillader.
Når vi bliver spurgt, er det næsten altid fordi tandlægen godt ved det ikke er i orden, men søger en kollegas velsignelse til at gennemføre en behandling, der reelt vil ende som en fejlbehandling. Så en god huskeregel er: "Hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl".
Konklusion
Jeg har kun berørt nogle enkelte af de mange udfordringer, der ligger i alignersystemer, med begrænsninger i tandbevægelserne. Som det forhåbenligt fremgår, er der nærmest ingen fordele for patienter eller behandler relateret til begrænsningerne.
Min konklusion er derfor, at begrænsninger i alignersoftware primært er indført af alignerproducenterne i håbet om, at alment praktiserende tandlæger lokkes til at tro, at de ikke kan gøre noget forkert. Hvilket vil få flere tandlæger til at udføre alignerbehandlinger og dermed øge omsætningen hos alignerproducenterne. Med mit kendskab til tandlæger forekommer det mig ikke at matche den faglige profil de fleste ønsker at opretholde for sig selv såvel som for tandlægestanden.
Afslutningsvist vil jeg gerne slå fast, at det i sjældne tilfælde, godt kan lade sig gøre, at behandle patienter, med et system, der har mange begrænsniger indbygget. Som tandlæge skal man bare have nok viden om hvad man laver, for at kunne gennemskue om det er tilfældet - før man går i gang med behandlingen. Her vil jeg minde om, at der er en god grund til, at det tager 3 år at blive ortodontist.
Bare fordi man arbejder med et alignersystem, der har en masse begrænsinger indbygget, betyder det ikke, at man undgår at udføre fejlbehandlinger - tværtimod!
AlignerService
Vil du vide mere om behandling med clear aligners, have hjælp til at planlægge dine behandlinger eller support gennem hele dit behandlingsforløb, er du altid velkommen til at kontakte os.
Mange venlige hilsner
Tandlæge
Jesper Hatt
T: +41 78 268 00 78